Om Basement Music

 

Studie og studie? Mit arbejdsrum er placeret i min kælder - The Basement - hvor jeg makker med mine musikproduktioner. Udstyret er ganske simpelt. En god gedigen PC som optagekonsol via et Mia kort. Et Roland Motherkeyboard (trænger til udskiftning)  - en SC88'er (efterhånden en oldsag)  - en Behringer mixer (af nyere dato!) og en T-Bone 450 mike (tilfreds), der siger flot til en billig penge. Hovedtelefonen er en Stax SR-30, og højtalersystemet gider jeg ikke fortælle om, det er for ømt! Forstærkningen foregår via to Yamaha ting, der heller ikke er de nyeste, men som er uovertrufne!

Se det er jo overskueligt grej, for jeg er jo gift! - men grejet er jo blot hammer og mejsel for musikken der kommer ud af det. Så jeg har det helt fint med de primitive forhold hernede i dybet!