Noder til en række danske fællessange!

 

Een af de ting jeg arbejder meget med, er danske sange. Den danske sangtradition er helt unik i verden, og salget af sangbøger går strygende her i landet. Langt de fleste af os har en god rygsækfuld danske sange på repertoiret, sange som vi alle kender og kan synge med på.  Nu er det ikke alle sange der egner sig som fællessange, ved jeg af erfaring. Højskolesangbogen har i sin sidste udgave et par eksempler på det. Jeg behøver bare nævne Gnags "Danmark" - en sang jeg holder meget af, men som er usyngelig i forsamlinger. Der er en udpræget tradition bag fællessange, et simpelt regelsæt som afgør om sangen egner sig som fællessang eller ej.

"Et let skær af genkendelighed og et melodiforløb uden alt for vanskelige spring." 

Jeg har herunder vovet at lægge nogle af mine egne bud frem til almindelig fornøjelse. Nu er der jo meget hysteri omkring ophavsret og noder på Nettet. De sange jeg har valgt at lægge på denne side har jeg alle selv skrevet, så det kan antipiratfolkene vel ikke få ondt af? Vi får se - der er jo så meget fnidder fnadder omkring musik og ophavsret disse år. Men en folkelig sang er vel folkets i een eller anden forstand! Sangene er udlagt i Web-format og burde kunne læses som sådan - god fornøjelse!

 

©  De spor som fødderne sætter.

©  Her ligger min ø.

© På bakken bag byen.

©  Bænken ved stranden.

 

Dette er naturligvis blot to eksempler valgt blandt mange!